Køkkenet er tapetseret med  lidt grafik jeg selv har lavet så det ligner pudsede vægge. Jeg har osse lavet en indsats til komfuret. Jeg har kigget billeder  af køkkener fra den tid , og der var komfuret  altid mere eller mindre bygget ind i skorstenen.Deter langt fra færdigt endnu, der skal hylder,fodlister osv ind osse Klik på billedet , hvis du vil se det i stor format


Der sker lidt i køkkenet endnu. der er kommet en porcelainsvask ind, et arbejdsbord og lidt grøntsager. Med tiden kommer der osse noget op på væggene

en lille opdatering her : Maj2009

Nede under køkkenet, residerer bageren. For at skille bageriet fra butikken, har jeg brugt en af de skillevægge, jeg fjernede fra trapperummene ovenpå, Jeg fik min mand til at save et "serveringshul"  i væggen, som bageren kan bruge til at stikke brød ud af til bagerjomfruen. Væggene er malet med almindelig hvid plastikmaling, og fik struktur ved at jeg duppede med en grydesvamp, da det var våd. Brødet er  lavet af trylledej

 

Ved siden af køkkenet er  spisestuen ved at tage form.Stukken i loftet er hjemmelavet, og  udfyldt med gamle glansbilleder af engle. Træpanelerne hele vejen rundt, er ispinde der er klippet til og bejset og tapetet.. ja jeg kunne ikke finde noget der hverken havde den rigtige farve eller bare lignede det som jeg havde i tankerne, men STOF er en glimrende erstatning, og det ser faktisk mere rigtigt ud end  meget af det tapet  man kan købe. Som det kan ses, er jeg så småt begyndt at lægge lys ind. Jeg er bare LIDT træt af at de dukkehuse man kan købe, som er præfabrikerede, faktisk ikke kan holde målene 100%, for en af de helt store prismelysekroner ville da have været perfekt her ikke ?  Det dur bare ikke, for den når næsten helt ned til gulvet *suk*

vil du se Herreværelset... så klik  HER

der er kommet lidt gang i min hattebutik. Det hjalp gevaldigt at jeg købte nogle hatte-kits hos  Rikke . Det kan varmt anbefales.

Klik på billedet for at se det lidt større

Der er osse kommet lidt gang i stadsstuen. Den er langt fra færdig, men man kan da begynde at se ideen
Som i Herreværelset er, panelerne printet ud  og  gjort mere livagtige med en lille tynd liste. Når der kommer tilpas mange malerier op, vil væggene ikke syne så pink, hvilket de altså heller ikke gør uden blitz ;o)
loftet  i stuen er inspireret af alt for mange herregårdsbesøg *griner* . De små keruber er printet ud fra billeder fundet på nettet
   

 

design by charlotte.dk